Info om materialer

Metaldele
Sølv er sterling sølv 925s. Forgyldt sølv (på engelsk vermeil) er sterling sølv belagt med 22-24 karat guld. Dublé (på engelsk goldfilled) er messing belagt med 22-24 karat guld, dette lag er en del tykkere og derfor mere slidstærk. Forgyldt/forsølvet er ofte på basismetallerne messing eller kobber.
Der hvor jeg køber materialerne, er metallet testet og indeholder ikke mere end den af EU godkendte mængde nikkel.
Glasperler
Jeg benytter en del små glasperler i sølv- eller guldfarvet. De giver samme effekt som metal, men bliver ikke grimme med tiden (løber ikke an).
Former - betegnelsen på faconen
Sten kan have forskellige former og her er en forklaring på de lidt anderledes former:
- nugget > stenen har en uregelmæssig facon og kan være glat, facet, kantet eller afrundet
- rice > stenen er rund og aflang som et riskorn, lidt tøndeformet
- chip > er flager af sten som er skæve og ujævne, store eller små
- bikone > formen er som en pyramide i begge ender
- cube > er en terning hvor siderne er lige store
- facet > er en slebet sten som kan have lidt eller mange facetter
Ædelsten, mineraler, kvarts og ferskvandsperler
er naturprodukter og derfor ikke altid ens i form og farve. Jeg køber i hele strenge (perler på snor) og det kan ofte være svært at finde blot 2 ens. Til øreringe forsøger jeg at parre dem så de ligner hinanden mest muligt. Hvis der skulle være en forskel er det kun en charme mere, da ingen andre har et par øreringe magen til dine.
Agat
er en meget finkornet kvarts, som adskiller sig fra andre finkornede kvarts varianter ved at dannes i hulrum - især i størknet lava - og ved at have koncentriske bånd. Båndene består i praksis af finkornet kvarts, grovkornet kvarts eller opal. De kan have forskellig farve, afhængigt af kemiske urenheder eller indesluttede små korn af blandt andet lermineraler. En agat er altså oftest et blandingsprodukt af flere mineraler med forskellige kemiske og fysiske egenskaber. Når den omgivende bjergart forvitrer, ligger agat klumperne og flyder og kan samles op til slibning eller bare fordi de er pæne. Klumperne, der i virkeligheden er forstenede huller, kaldes geoder. Agatens bånd er koncentriske og man får en stribet sten, ligegyldigt hvordan, geoden forarbejdes. De fleste slebne sten er små i forhold til geoden og man erkender derfor ikke den koncentriske struktur, men opfatter blot stenen som båndet. Både opal og finkornet kvarts er relativt porøse og kan absorbere farvestoffer. Dette anvendes til at farve agat geoder både i naturlige farver som sort, rosa og karamel, men også i fantasifulde farver som mørkeblå, cyklamen, citrongul, violet og græsgrøn. Der er ikke noget galt i at farve sten, så længe man ved det. Nej, det er ikke naturligt, men det er heller ikke naturligt for en sten at være slebet - både slibning og farvning er en forarbejdning, der giver et bestemt æstetisk indtryk. Når agat farves, sker det altid efter slibning, men før polering. Farven trækker ikke særligt dybt ind og en kunstigt farvet agat er grå, hvis den brækkes. Agat navngives ofte efter findestedet, f.eks. Botswana agat.
Amethyst
er violet kvarts, som oftest findes i hulrum i vulkansk basalt, afsat efter bjergarten størk-nede. Smukke, violette amethyst krystaller dækker indersiden af druser, et hulrum i en bjergart. Det findes også med bånd i hvidt zigzag mønster (også kaldet bånd-amethyst). Den violette farve skyldes farvecentre af jern. Et farvecenter er en fejl i krystalgitteret, dannet af et enkelt atom. Amethyst er altså violet på grund af fejl i krystalgitteret, skabt af jern, ikke på grund af en violet jernforbindelse.
Aventurin
er mere et fænomen end en sten. Man har både aventurinkvarts og aventurinfeldspat, men aventurinkvarts er hyppigst i smykker. Både kvarts og feldspat kan have indeslutninger af små, tynde blade af andre mineraler - typisk et glimmer-mineral, hæmatit eller måske en chlorit. De små blade - typisk 0,1-1 mm på tværs - kan være farvede og reflekterende. I feldspat ligger de typisk parallelt med en spalteflade, så aventurinfeldspat har ofte et im-ponerende skin, men kun én retning. Bladene er derimod mere tilfældigt orienteret i aven-turinkvarts og aventurinkvarts fremstår derfor mere ensartet og ofte med en tydelig farve. Aventurin kan være grøn, blå og rød.
Blondeagat
er et smukt og spændende materiale med lyseblå, lidt mørkere blå og hvide bånd, som findes i en sprækkefyldning i Dolomit. Stykkerne er som regel 2-4 cm tykke, men kan i sjældne tilfælde blive op til 10 cm. Den ene side af stykkerne har ofte små krystaller, der er en pseudomorfose (afstøbning) efter et andet mineral. Det er hverken kvarts krystaller eller agat krystaller (som ikke findes, da agat er mikrokrystallint). Materialet sælges ofte med det engelske navn, blue lace Agate (blå blonde agat), men er altså ikke en rigtig agat, derimod en båndet chalcedony.
Carneol
også stavet karneol eller carnelian på engelsk - er en orangebrun til kanelbrun agat, som kan variere fra lyse til mørke toner.
Chalcedony
er en standardbetegnelse for mikrokrystallin kvarts. Man kan sige, at både agat, jaspis, onyx osv. er chalcedon med forskellig farve eller form. I praksis anvendes udtrykket chalcedony ofte om mere eller mindre farveløs mikrokrystallin kvarts uden bånd eller mønster. Udtrykket anvendes også om stykker med en boblet overflade, som er dannet på indersi-den af hulrum.
Chrysoprase
er en utroligt flot, finkornet kvarts. Den har en meget mættet, ren, lysegrøn farve, som skyldes et lille indhold af nikkel. Chrysopras er gennemskinneligt og fremtræder i bedste fald glasagtigt. Citronchrysopras har derimod en mindre mættet, lys gulgrøn farve - uden at være specielt citronagtig; farven er mere grønlig end gullig.
Citrin
er der ikke meget at sige om udover, hvad der er sagt om amethyst. Citrin er gul til gylden kvarts. Den gyldne farve skyldes jernforbindelser. Man fremstiller citrin ved at opvarme violet amethyst til ca. 450 grader i en ovn, hvorved farven ændres. Det er kun amethyst fra få steder i verden, der danner fin citrin. Naturlig citrin er forholdsvis sjælden og farven er oftest ikke så god som på brændt amethyst.
Ferskvandsperler
De mest kendte er nok biwa perler, som oprindeligt kom fra Biwa søen i Japan, men i dag er denne produktion indstillet på grund af forurening. Man kan stadigt købe biwa perler, men de kommer ikke længere fra muslinger i Biwa søen, men hedder blot sådan, og er snarere blevet en betegnelse for små ris-formede ferskvandsperler.
De fleste ferskvandsperler i dag, kommer fra deciderede muslingefarme, hvor der bliver lagt et lille stykke perlemor ind i muslingen. Rundt omkring dette "fremmedlegeme" lægger muslingen så det flotte lag af perlemor. Traditionelt var det kun runde perler man lavede, og det var oprindeligt en japaner der hed Mikomoto der var den første der beherskede denne teknik. Bliver det ikke gjort på en ganske speciel måde, så vil muslingen afstøde fremmedlegemet og der bliver ingen perle. Dygtige perlefarmere er faktisk i stand til at høste flere perler på den samme musling.
I dag er det nærmest kun fantasien der sætter grænser, for de former som en perle kan have, og senest er der kommet nogle perler som hedder keisha der har en helt speciel form, og faktisk er en slags overskudproduktion af perlemor fra muslingen.
Fra naturens hånd kan perlerne have forskellige farver, men i dag farver man mange af perlerne efter de er høstet.
Fluorit
er et utroligt smukt mineral, som kan antage mange farver, være transparant, båndet og desuden have indeslutninger af f.eks. pyrit og turmalin.
Kvarts
Farveløse kvarts krystaller kaldes bjergkrystal. Det er en gammel fælleseuropæisk betegnelse for krystaller fundet i bjergene. Der findes mange andre krystaller og betegnelsen er ikke så heldig, men hænger ved! Kvarts er et af verdens hyppigste mineraler og krystaller findes i metamorfe bjergarter, forvitret pegmatit, granit og i sedimenter. I Danmark findes kvartskrystaller i hulrum i flint og som såkaldte bornholmske diamanter.
Onyx
er mikrokrystallin kvarts, dannet på indersiden af hulrum i en bjergart, hvor den ofte danner relativt tykke lag af ensartet farve. Onyx kan have naturlig farve, men farves oftest kunstigt, før den anvendes til smykker. Sort onyx er farvet med sukker - den slebne onyx lægges i en stærk sukkeropløsning, der forkulles med koncentreret svovlsyre og derved bliver sort. Gylden og brun onyx kan være farvet med jern-forbindelser.
Rosakvarts
Lyserød eller rosa kvarts kaldes rosakvarts og rosenkvarts. Der er ingen forskel på rosakvarts og rosenkvarts, men farven afhænger af stenens oprindelse. Farven skyldes lysets brydning i fine nåle af et dumortierit-lignende mineral. Derfor er det svært at få klar rosakvarts. Flere nåle giver mere farve og gør kvartsen mindre klar. Rosakvarts findes i pegmatitter, især i kernen af store, meget kvartsrige pegmatitter.
Sodalite
er en flot mørkeblå sten, hvor der ofte er kontrast af lidt hvidt eller cremefarvet, til tider endda et par røde pletter.
Swarovskiperler
har samme tyngde som ægte perler, men udtørres/skaller ikke. Vægten er meget lig den kulturperler har, hvilket kan lade sig gøre pga. den indre krystalglaskerne. Ægte perler føles til at begynde med kølige mod huden, for så langsomt at suge kropsvarme til sig og blive varme - Swarovski krystal perler har akkurat samme egenskab. De kræver ingen speciel pasning eller aftørring efter brug. Deres glans er dyb og mættet perlemorsagtig, farvemæssigt falmer de ikke ved at blive udsat for lys. De matteres ikke i glansen ved ikke at blive båret regelmæssigt. De kan tåle sved og deodorant uden at misfarves og blive sprøde i skallen. Ryger de en tur ned på gulvet, splintres de ikke - ligeledes ridses de ikke uden videre.
Tigerøje
er en flot og spændende smykkesten. Som oftest er stenen gyldenbrun, men kan også være blå, teglrød, blå og gylden og sjældent grønlig. Stenen består af meget fine fibre, der giver et fantastisk spil i slebne sten. Tigerøje er fibrøs kvarts og i en rå sten ser man ca. 0,1 mm tykke nåle. Nålene er ikke lige, men krumme eller de bugter sig nogle gange; dette giver et særligt flot spil i slebne sten. I naturen er tigerøje oftest gyldenbrun, blå eller med sam-menvoksede partier af gyldent og blåt. Blå tigerøje kaldes også falkeøje og består af fine fibre af blå asbest sammenvokset med kvarts.
Turkis
er et relativt sjældent mineral, der også anvendes som smykkesten, omend meget tyrkis i smykker i bedste fald er en meget optimistisk betegnelse. Farven varierer fra vissen græsgrøn over blågrøn til meget mættet himmelblå og materialet er ofte gennemtrukket af sorte linjer. Turkis er ofte et omdannelsesprodukt af apatit i eller nær kobber forekomster i områder med tørt klima. Det forekommer altid i de øverste lag af forekomster, hvor det fylder små hulrum og sprækker og dermed kan brydes med enkle midler. Turkis forekommer kun relativt få steder og sjældent i større mængde på hvert sted. Turkis er især kendt som smykkesten fra Mellemøsten og det sydlige USA.
Naturlig turkis er som nævnt ikke særligt hyppig og meget af det naturlige materiale er porøst, næsten jordagtigt og farven meget bleg. Derfor har det i mange år været almindeligt at stabilisere (rec. engelsk forkortelse) naturlig turkis ved at materialet fyldes med en tyndtflydende plast, der hærdes.